Nyhedsbrev – Juni 2014

Indhold:

  1. Om os
    1. Kort information om MusBelt
    2. Oversigt over projektpartnere
    3. Udbredelsen af programmet INTERREG IVA ”Fehmarnbeltregion”
  2. Styregruppemøde
  3. Information om programmet INTERREG 5A i Lübeck
  4. NEMO
  5. Sommerworkshop




sidetop

Om os

Projektet

MusBelt projektet forbereder etableringen af et dansk-tysk museumsforbund. Projektet fungerer som et brobygningsprojekt, som lægger fundamentet for videre grænseoverskridende samarbejder. Projektet vil blive gennemført i perioden fra januar til december 2014, og projektet er støttet af midler fra programmet INTERREG IVA ”Fehmarnbeltregion”.

Med MusBelt etableres der et netværk, som forbinder aktører i hele Femernbæltregionen. Netværkets medlemmer repræsenterer ikke kun regionens kulturarv og de seværdigheder, der gør regionen attraktiv (projektets partnere have 381.660 besøgende i året 2012); medlemmerne formidler og udforsker også disse værdier i regional, national og international sammenhæng – netværkets medlemmer bidrager dermed aktivt til dannelsen af den regionale identitet. Fra 2015 tilstræbes der en udvidelse af projektets geografiske rammer, og aktører fra regionen Syddanmark-Schleswig vil blive inddraget i aktiviteterne.

MusBelt forbinder museer og universiteter og andre forskningsinstitutioner på tværs af grænsen og støtter dannelsen af langtidsholdbare strukturer for grænseoverskridende samarbejde indenfor kulturarv, forskning og formidling. Projektets kerne er at bygge et grænseoverskridende netværk for museumsarbejde og forskning, såvel som at etablere en bæredygtig organisationsstruktur for dette netværk.

Følgende delmål er forbundet med denne kerne-mål:

  1. Understøttelse af udveksling mellem museerne på tværs af landegrænser
  2. Etablering af et grænseoverskridende netværk af museer og forskningsinstitutioner
  3. Afvejning af forskellige fælles grænseoverskridende aktiviteters og projekters potentialer
  4. Udarbejdelse af koncept og forretningsmodel for det dansk-tyske museumsforbund
  5. Samarbejde mellem museumsforbund og videregående uddannelsesinstitutioner/universiteter med målet at etablere et Akademisk Råd
  6. Inddrage museernes venneforeninger og frivillige medarbejdere i forberedelsen af museumsforbundets etablering


Projektets partnere

Projektets partnere fra den danske side er Museum Lolland-Falster (som bestå af fire delmuseer) Fuglsang Kunstmuseum og Roskilde Universitet. Museum Lolland-Falster er leadpartner i projektet, og her er også projektsekretariatet placeret. Fra den tyske side er partnerne Kulturstiftung Lübeck (et forbund af ti museer), Oldenburger Wallmuseum og Fachhochschule Lübeck.

Ud over det er projektet støttet af 12 kooperationspartnere. De danske kooperationspartnere er DREAM (Danish Research Center on Education and Advanced Media Materials), Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune samt Kulturstyrelsen. De tyske kooperationspartnere er Kreis Plön, Kulturstiftung Ostholstein, Museum des Kreises Plön, Ostholsteinmuseum i Eutin, zeiTTormuseum i Neustadt samt Zentrum für Kulturwissenschaftliche Forschung ZKFL (Centrum for Kulturvidenskabelig Forskning).

partner_ksl Kulturstiftung Lübeck
Hans Wißkirchen
partner_owm Oldenburger Wallmuseum
Stephanie Barth
partner_fhl Fachhochschule Lübeck
Rolf Granow
partner_mlf Museum Lolland-Falster
Ulla Schaltz
partner_fkm Fuglsang Kunstmuseum
Anne Højer Petersen
partner_ruc Roskilde Universitet
Carsten Tage Nielsen

Projektledelse – Dirk Keil

 

Kontakt:
Projektsekretariat MusBelt,
c/o Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F, Danmark
E-Mail: dk@museumlollandfalster.dk


Udbredelse af programmet INTERREG IVA ”Fehmarnbeltregion”

1VA

Arealet omfatter på den danske side Region Sjælland. På den tyske side omfatter arealet Kreis Ostholstein, Kreis Plön og Hansestadt Lübeck.
http://www.fehmarnbeltregion.net/dk/home/



sidetop

Styregruppemøde

Forårsstyregruppemødet fandt sted den 7. maj på Fuglsang Kunstmuseum, hvor repræsentanter fra alle projektpartnere deltog. Fremtiden for det grænseoverskridende samarbejde mellem museerne og forskningsinstitutioner på begge sider af Femern Bælt var genstand for diskussionen. Målet for dette samarbejde er etableringen af et grænseoverskridende museumsforbund.

nyhbr_06-2014_styregruppe

Deltagerne besluttede at gennemføre en Sommerworkshop fra den 28. til den 29. august, hvor de nuværende resultater af samarbejdet, indhold og strukturer af museumsforbundet, fælles projektudkast og spørgsmålene om finansiering i en bredere ramme med flere deltagere vil blive drøftet.

Som fokusområder for samarbejde blev det grænseoverskridende videnskabelige samarbejde, etableringen af effektive og bæredygtige strukturer for forbundet og gennemførelsen af fælles pilotprojekter defineret.

Pilotprojekter

Det blev besluttet, at udarbejde koncepter for fire pilotprojekter og et tværgående projekt. Disse koncepter skal evalueres på Sommerworkshoppen. Derefter vil et eller en kombination af flere af disse projekter, som skal danne fundamentet for udarbejdelsen af ansøgningen til INTERREG 5A-støtte, blive valgt. Disse koncepter er:

  • Udvikling af et tosprogligt MOOC (Massive Open Online Course) angående emner fra den dansk-tyske kulturarv.
  • Udvikling af et decentralt udstillings- og formidlingsprojekt indenfor det fælles ramme-emne „Landskab i forandring“. Udstillingen og formidlingsprogrammet skal præsenteres i forskellige byer i både den danske og tyske del af regionen.
  • Afvejningen af muligheder for hvordan allerede eksisterende og succesrige danske eller tyske formidlingsprojekter for elever og unge mennesker kan knyttes sammen eller eksporteres til det andet land.
  • Arbejdet for frivillige medarbejdere på museerne: Målet er at udveksle erfaringer og at udvikle modeller for, hvordan frivillige medarbejdere bedst kan bruges inden for museets arbejde. Emner er A) kvalificeringen af frivillige medarbejdere som muliggør en succesrig indsats på museet, men som også giver personligt udbytte til medarbejderne, og B) formidlingen af arbejdserfaringer og oplevelser på museerne i det andet land.
  • Forbedring af sprogkompetencer på museerne. Den danske eller tyske sprogkompetence omfatter som tværgående emne alle de fire andre projektkoncepter. Målet er, at tekster skal kunne findes i god oversættelse på begge sider af grænsen. Parallelt bør udviklingen af museernes medarbejderes sprogkundskaber så vidt muligt støttes.

Museumsforbundets indhold og strukturer

Styregruppen foreslår, at museumsforbundet primært skal udføre følgende opgaver:

  1. Skabe gode rammebetingelser for grænseoverskridende delingen af viden i regionen
  2. Formidling af informationer og kontakter
  3. Støtte af grænseoverskridende marketing og PR og formidling af museumsemner til danske og tyske turistforeninger og
  4. Information af politikere og embedsmænd i kulturadministrationen om grænseoverskridende museumsemner

Til at sørge for dette er det nødvendig at opbygge et fælles tosproget sekretariat. Sekretariatet skal være en central og permanent grænseflade og serviceinstitution for museerne. Derudover skal sekretariatet støtte museerne i deres administrative arbejde med grænseoverskridende projekter.

Til store områder af kommunikationen er internettet bedst egnet. På styregruppemødet blev MusBelt´s hjemmeside (www.musbelt.net) præsenteret. Hjemmesiden skal udvides til en informationsgrænseflade for danske og tyske fagkollegaer. På nuværende tidspunkt informerer hjemmesiden udelukkende om INTERREG-projektet MusBelt.

Videnskabeligt samarbejde mellem museerne og universiteter / videregående uddannelsesinstitutioner

MusBelt skal undersøge, hvordan gode rammebetingelser for grænseoverskridende museologiske forskningsprojekter kan etableres. Her er et vigtigt emne oprettelsen af forskerstillinger ved museerne, men der mangler ofte personale og penge til det. Styregruppen foreslår, at det skal undersøges, hvordan fx Lübecks ZKFL-modellen (ZKFL´s ph.d.-studerende er uddelegeret til museerne og forsker der) ville kunne bruges ved andre museer i Femernbæltregionen.

Derudover skal det undersøges, hvordan der kan etableres en forskergruppe, som kan hjælpe museerne med at få artikler publiceret i peer-reviewed journals. En sådan akademisk faggruppe ville også kunne være behjælpelig med evalueringen af grænseoverskridende museumsprojekter.

Derfor forslår styregruppen at opbygge en akademisk faggruppe og at samle forskere til at medvirke i denne gruppe. Disse forskere vil også skulle udvælges med henblik på udvikling af fremtidige videnskabelige fællesprojekter.



sidetop

INTERREG 5A – Præsentation i Lübeck

Den 13. Maj introduceredes på Lübeck rådhus INTERREG 5A-programmet, medarbejderne af projektsekretariatet og forvaltningsmyndigheden.

nyhbr_06-2014_1-5-A

Programmet er ikke godkendt af EU-kommissionen endnu, men godkendelsen er forventet i efteråret 2014 og projektets start i januar 2015. Derfor findes der ingen endegyldig programbeskrivelse og heller ikke noget ansøgningsskema endnu. Alligevel skal man begynde at formulere sit projekt allerede nu, hvis man gerne vil være med i den første ansøgningsrunde.

Projektsekretariatet er tæt på den dansk-tyske grænse i Kruså, og forvaltningsmyndigheden er placeret i Kiel. Videre informationer om programmet findes under dette link

Men her præsenteres nogle af de vigtigste punkter i overblik:

  • Støtteprocenten er afhængig af projektet og på maks. 60 %, dog er 75 % muligt, når det handler om kultur- og turismeprojekter.
  • Tidsplan og ansøgning:
    • Kick-off-konference højst sandsynligt i efteråret
    • Tidsfrister for ansøgninger findes ikke endnu, men det forventes, at der vil være en første ansøgningsrunde i efterår/vinter, dog vil det være muligt at sende ansøgninger senere
    • Det er uopklaret, om ansøgningen behandles i et eller flere trin (efter milepæls-princippet).
    • Der findes intet skema til ansøgningerne endnu, dog findes skema til projektskitser
    • Rådgivning angående projekter er muligt allerede nu.
  • Vigtigt:
    • Projekter skal have målbare resultater, og disse forventede resultater skal formuleres tydeligt allerede i ansøgningen (hertil udarbejdes indikatorer)
    • Fokus: Bæredygtighed Projekter skal være bæredygtige, dvs. allerede i ansøgningen skal det vises, hvordan projektets resultater vil blive bevaret, efter projektet udløber, eller hvordan projektet bliver finansieret derefter. Genbrug og videre udvikling i det ene land af allerede eksisterende modeller i det andet land anses som meget positivt (kooperation og erfaringsudveksling)
    • Fokus: Nytte Projekternes kvalitet vil blive målt efter deres nytte for projekternes målgrupper
    • Projekter skal tilkobles en af de fire prioritetsakser
    • Projektperioden skal være 3 år
    • Projektpartnere skal så vidt muligt repræsenteres ved ledende medarbejder af deltagende institutioner (deres underskrift på ansøgningen), fordi man forventer, at hele institution dermed knyttes langvarigt til projektet

Udbredelsen af programmet INTERREEG 5A knytter de to tidligere INTERREG-arealer „Fehmarnbeltregion“ og „Sønderjylland-Schleswig-K.E.R.N.“ sammen. Området omfatter på den tyske side Kreis Ostholstein, Kreis Plön, Kreis Rendsburg-Eckernförde, Kreis Nordfriesland und Kreis Schleswig-Flensburg såvel som byerne Flensburg, Kiel, Neumünster og Hansestadt Lübeck. På den danske side er Regionerne Sjælland og Syddanmark del af programmets udbredelse. www.fehmarnbeltregion.net/dk/interreg_5a/



sidetop

NEMO viser interesse for MusBelt

Det tyske kontor Network of European Museums Organisations (NEMO) blev gennem pressemeddelelser opmærksom på projektet MusBelt og kontaktede via deres danske kontor projektledelsen. NEMO er meget interesseret i projektet, specielt fordi NEMO på europæisk niveau er knyttet til tanken om internationalt museumssamarbejde. Mens NEMO networker på topniveau og meget bredt indenfor de europæiske museumsorganisationer, er MusBelt et regionalt grænseoverskridende græsrodsprojekt, et projekt med meget konkret indhold, som er opstået „fra neden“ på initiativ af sine aktører. Denne form for museumssamarbejde er meget interessant for NEMO, og derfor vil repræsentanter for institutionen gerne deltage ved MusBelt-Sommerworkshop den 28. og 29. august i Lübeck.



sidetop

 

Save the date: Sommerworkshop den 28./29. august i Lübeck

MusBelt afholder Sommerworkshop den 28. og 29. august. Takket være Kulturstiftung Lübeck, som stiller lokalerne til rådighed, finder arrangementet sted i Lübeck.

Workshoppens mål er information om A) den aktuelle status af projektet MusBelt, B) muligheder for grænseoverskridende samarbejde mellem museer, universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner i Europa og C) drøftelsen af MusBelt´s videre udvikling. Diskussionen om mulige pilotprojekter indenfor MusBelt´s rammer er en vigtig del af disse drøftelser. På workshoppen vil der blive præsenteret pilotprojektkoncepter indenfor fem emneområder: Et grænseoverskridende formidlingsprojekt for elever og unge mennesker; et decentralt udstillingsprojekt indenfor et fælles rammeemne; et projekt om grænseoverskridende videnskabeligt samarbejde mellem museer, universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner; et projekt om de frivillige medarbejderes indsats på museerne samt et tværgående projekt om dansk-tysk sprog- og kulturkompetence. Et projekt eller en kombination af flere af disse projekter skal realiseres indenfor rammerne af INTERREG 5A programmet.

nyhbr_06-2014_lubecker-museen_2

I workshoppens forløb har deltagerne selvfølgelig også mulighed for at besøge Lübecks rige museumslandskab. Det detaljerede program er ikke fastlagt endnu. MusBelt udsender invitationer og program før sommerferien direkte til projektpartnere og samarbejdspartnere. Derudover vil der være mulighed for åben tilmelding (dog under hensyntagen til et begrænset antal pladser). Interessenter bedes sende e-mail til projektsekretariatet (dk@museumlollandfalster.dk).

 

 

Reklamer